Når skolen er svær Udskriv

Thumbnail
Marie Baldus
Når skolen er svær
192 sider
Frydenlund

En bog der går i knæhøjde med børns vægring mod skolen og serverer årsager, frustrationer, ondt i maven, angst for præstationerne, koncentrationsbesvær på en let og ubesværet måde.
Alt det som kan gøre livet i en børnefamilie ualmindelig surt og få forældre til at overveje både skoleskift og samtaler af mere hårdtslående karakter med eventuelle mobbere.
Fokus er på børn i indskolingen og på mellemtrinnet. I mange forældre magteløshed og ensomhed overfor barnets adfærd omkring skolen er der fine forklaringer for eventuelle udfordringer med skoler og relaterede øvelser, der skulle kunne gøre en forskel.
Og det er netop det at kunne gøre noget, der i mange henseender er alfa og omega hos forældre, der kan føle sig handlingslammede, hvis et ellers sødt, sjovt og intelligent barn pludselig en dag ikke vil i skole. 
Så står man der, og hvad gør man så. Stemingen i hjemmet bliver trykket, alle lider under det.
Som så ofte før i anden litteratur beskrevet, begynder meget ved, om forældrene kan rumme de frustrationer, der opstår, når barnet ikke er eller reagerer efter hensigten. Kan man ikke det, så kan man vel dårligt forlange, at barnet selv skal kunne rumme frustrationerne omkring skolen.
Sådanne ting og mange andre stiller bogen skarpt på; på en meget venlig og ikke-fordømmende måde.